Sommerhuset var på 37 m2, bestående af stue, 1 kammer og køkken. Wc’et var med indgang på bagsiden af huset, og blev senere lagt til huset med indgang fra kamret.
Min farmor Ellen (Jordemoderen i daglig tale) og farfar Alfred Svendsen købte Bellisvej 3 omkring 1956, og mine forældre Tove og Ove Svendsen solgte sommerhuset i 1992.
Mine forældre og jeg boede i en lille lejlighed i Odense, så indtil jeg skulle begynde i skole i 1960, boede vi i sommerhuset fra påske til august/september.
Min far kørte på knallert ind til Thrige på Skibhusvej i Odense hver dag.
Min mor og jeg gik ind til den lille købmand, som lå i Langegade, det var det nærmeste sted, vi kunne handle.
Højdepunktet om sommeren var vores bobturnering og sammenskudsgilde, hvor vi sang efter Højskolesangbogen sammen med familien Madsen i nr. 5.
Jeg legede meget med Guldsmedens datter, som boede lige bag ved os på Kløvervej.
Vh. Anette Jørgensen
Mormor med benet i gips og morfar samt farmor og farfar - ca. 1960.
Far, jeg, mor og farmor.- Farfar var fotograf.- ca. 1958.
Farfar sørgede altid for at bilen var ren og nyvasket, når farmor skulle ud til fødsler.
Eftermiddagskaffe i læ på havegangen, når vinden kom fra stranden.
Mor og to børn. fra nr. 5
Jeg hygger mig med datteren fra nr. 6
Naboens drenge og jeg var meget sammen
Bellisvej 3 ca. 1970
Skt. Hans aften var noget specielt.
Jeg var med til at hænge papirlygter op med lys i.